fiddling
 
RejseOrkestret

Læremestre / "De gamle"

Vore nordiske meddelere / læremestre i perioden 1970 – 1992 var  (i kronologisk rækkefølge ift. os) især følgende, som hver har bidraget til vor traditionsdannelse:

Ewald Thomsen, Himmerland:

Det fanden-i-voldske, ”nu ska’ de den unde lyneme ha’...”, den høje cigarføring uanset om der fes en tone.

Christian Jensen, Gallehus:

Den storslåede, rene, flot velklingende og intellektuelle musik.

Frits og Søren Brinch, Sønderho:

En meget gammel egnstradition, juvelen i Dansk Folkemusik. Poul fulgte Frits Brinch intenst fra 1976 til ca. 1990 og har optaget og fået forklaret hele traditionen fra Frits og hans medspillere, herunder broderen Søren Lassen Brinch.

Frits Brinchs og hans orkesters spil rummede alt det essentielle i folkemusikkens væsen.

Björn Ståbi, Kalle Almlöf, Pers Hans Olsson
og Per Gudmundsson
, Dalarna:

Intens, knivskarp og superflot gammel tradition i flerstemmig udsmykning. 

De udvidede vor musikalske horisont og introducerede os til Spelmannsstämmor.

Niels Joensen, Ringgive:

Hjertevarm, velklingende, langtrækkende dansk dansemusik med fuld sekund.

Sven Nyhus Kvartet, Rörås:

Det suveræne, solide orkesterspil, velsmurt, virtuost og rytmisk.

Poul Verner Orkester, Vommevad:

Denne sidste sjællandske gammeldansetradition nåede vi heldigvis at få med, samt noget ”moderne”. Der var stil, manerer og myndighed over det.

Dansetraditionerne lærte vi oprindeligt i egne familier og i folkedansforeninger på Roskildeegnen. Senere lærte vi ting og sager i Sverige, men vigtigst var vore store dansemestre Helle Valentin, Roskilde, og hendes faste makker Jørgen Hansen, Hillerød – begge nogle af nordens allerbedste dansere i de ti-år, samt Lone Kroman Brinch, Sønderho.







LÆS MERE:

Historie

Læremestre

Idegrundlag

Besætning

Milepæle