fiddling
 
RejseOrkestret

Besætning

Poul Bjerager, violin: (foto: midtfor) I skole og på gymnasiet: klassisk guitar og folkemusik. På violin: kun traditionslært. Har arbejdet på dansk Folkemindesamling som militærnægter. Poul er den af os, der allermest ihærdigt har lært en masse direkte af alle ovennævnte spillemænd. Har skrevet en god del af orkestrets egne melodier. Elsker ikke mindst Sønderhomusikken, svensk musik - og sin egen musik  :o)

Al Damlund, klarinet og sax: (foto: nr. 1 fra venstre) klassisk klarinet skoling, komponist (bl. a. julekalendermusik) og dirigent. Musiklærer. Har læst Folkemindevidenskab på KU. Dyrker fortsat klassisk, jazz og big band. Den fødte improvisator. Elsker at ødelægge gruppens musik med avantgardistiske lunefuldheder  :o)

Torben Ejersbo, harmonika: (foto: nr. 1 fra højre) introduceret i folkedansmiljøet som elev hos Christian Jensen, men faldt for både folk og musik i Roskilde midt i 70-erne. Roskilde Spillemandslaugs første oldermand. Uddannet orgelbygger, velkendt harmonikareparatør - ProCordion. Gruppens eftertænksomme filosof og piberyger  :o)

Thomas Egelund, violin: (foto: nr. 2 fra venstre) Klassisk violinskoling. Ligesom folkemusikken var helt ny for ham i 1975, så var det ret nyt for os andre, at der her var en Roskildeviolin som kunne spille næsten hvad som helst på violin – rent! Har lært meget af de svenske rigsspillemænd. Roskilde Spillemandslaugs anden oldermand. Nogle af de danske traditionsbærere har Thomas, som gruppens ynglingspræsident, måtte lære om fra os andre gamle  :o) 

Steen Dahl Pedersen, bas: (foto: nr. 2 fra højre) Meget alsidig musiker. Kom med i RejseOrkestret i 1991. Har mødt og er inspireret af mange af vore læremestre, især de nordiske. Oprindeligt langhåret rockmusiker på keyboard, klaver og elbas. Fattede dog midt i 70-erne interesse for folkemusikmiljøets fristelser   :o)

Indtil 1983 havde vi Michael Jungfalk med på trommer og guitar. I nogle år havde vi derefter Henrik Simonsen  med på bas. Fra midt i 1980-erne var vi kun fire mand, men vi valgte fra 1991 igen at understrege musikkens dansetakt ved at få Steen med på bas.







LÆS MERE:

Historie

Læremestre

Idegrundlag

Besætning

Milepæle