Nordisk Mester 2011
(14. november 2011)
Det Nordiske Mesterskab i Folkemusik, som netop er afviklet i Dalarne i Sverige, blev i solistklassen blev vundet af undertegnede. Det er ikke sket tidligere, at en dansker har har vundet i denne kategori.
Hvert af de fire nordiske lande havde sendt 2 deltagere til hver af konkurrencekategorierne. Hvert land har sin udvælgelsesprocedure, som styres af nationale spillemandsorganisationer og musikkonservatorier.
I de senere år har de yngre konservatorieuddannede musikere præget billedet i de forskellige kategorier, men med valget af mig som vinder er den ældre og traditionsbårne musik og spillestil blevet trukket frem, igen.
Jeg er naturligvis stolt og meget glad. Dette er for mig selv højdepunktet af et langt liv med folkemusik, ved siden af andet arbejde osv.
Jeg er også glad for, at Danmarks fine gamle musik hermed har fået den højeste anerkendelse i Norden. Vi har i Danmark faktisk gammel musik, som er fuldt på højde med traditionsmusikken i det øvrige Norden.
Til konkurrencen spillede jeg i alt 8 melodier; de var fra Roskilde/Lejre og Sønderho. Musikken har jeg lært udelukkende af ældre spillemænd i forrige århundrede, samt ved at spille den sammen med mange andre spillemænd, unge og gamle, danske og svenske.
Poul Bjerager Christiansen
.
|